Originaltitel
Les femmes du 6’eme etage
Land
Frankrig
Genre
Komedie
År
2011
Spilletid
105
Censur
A

 

"En udsøgt sædekomedie med mere i ærmet, end man skulle tro. Hjertevarm... Luchini og Kiberlain er uovertrufne"  Weekendavisen

  "En helhjertet fransk komedie, man simpelt hen må blive en lille smule forelsket i"  Rikke Rottensten, Femina

  "En velanrettet portion menneskevarme garneret med lun komisk charme"  Kim Skotte, Politiken

  "En rigtig lækker lille fransk sag. Virkelig sød... Åh, se den, hvis I trænger til et lille livsglædepust"  Frederikke Lett, IN

  "Fransk feel-good film af højeste karat. Man morer sig kosteligt undervejs"  Ana Janic, On-z

  "Et herligt miks af spansk lidenskab og fransk elegance... underholder gevaldigt"  Sarah Ingemann Hansen, Filmz

  "Det er en fryd... en verden fuld af passion og livsglæde - spreder solskin og varme i det kolde danske efterår"  OnFilm

  "Man sidder og griner til en god film... en dejlig film om at finde livslysten igen"  DR Filmland

  "Luk smil og glæde ind... skildres charmerende i denne franske hyggefilm"  Birgitte Grue, B.T.

  "Underholdende tilbageblik"  Palle Schantz Lauridsen, Kristeligt Dagblad

  "Sød og morsom"  Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten

  "Levende og charmerende"  Frederik Asschenfeldt Vandrup, Cinemazone

  "En munter og ganske ferm komedie"  Bent Stenbakken, Nordjyske

"Smuk... en stor lille film med meget på hjerte" Bo Green Jensen, Weekendavisen

 

En herlig fransk komediesucces af Philippe Le Guay med Fabrice Luchini, Sandrine Kiberlain og Carmen Maura

Paris, 1960. Jean-Louis Joubert lever en rolig men også småkedelig bourgeoise-tilværelse med sin kone, der nok sværger til selskabslivets lyster, men som ellers sætter en dyd i den perfekte orden indenfor hjemmets fire vægge. Arbejdet på kontoret passes til punkt og prikke, børnene går på kostskole og kommer kun hjem til højtiderne. Men en dag sættes den perfekte ramme over styr, da en flok spanske stuepiger flytter ind på tjenestepigernes sjette sal ovenover ægteparrets herskabslejlighed: Teresa, Carmen, Dolorès, Concepción og hendes kønne unge niece Maria, der netop er ankommet fra Burgos.
Jean-Louis er lykkeligt uvidende om, at han snart skal drages ind i stuepigernes verden og at han står foran en fuldstændig omvæltning af sin trygge og hidtil uforanderlige dagligdag.

"Kvinderne fra sjette sal" er den første i Philippe Le Guay's snart 30-årige karriere, der får dansk biografpremiere. Hans "Trois huit" ("Nightshift") blev dog præsenteret på Natfilmfestivalen for en halv snes år siden og "Le cout de la vie" har været vist på dansk tv med titlen "Det handler om penge". Denne film havde også Fabrice Luchini på rollelisten, men hvor Le Guay endnu har tilgode at vække genkendelse herhjemme, er Luchini tilgengæld et ansigt man efterhånden husker godt, efter vi de seneste år har set ham i både "Moliere" og "Paris" samt for nyligt som Catherine Deneuves mand i Francois Ozons meget succesfulde "Potiche".

I "Kvinderne på sjette sal" spiller han overfor Sandrine Kiberlain, som senest forførte det danske publikum i Stéphane Brizés "Mademoiselle Chambon" og af hvis tidligere roller man især husker "Til salg", "Den diskrete helt" og "L'appartement". For de tre førstnævnte var hun César-nomineret som bedste kvindelige skuespiller.
Endvidere medvirker også spanske Carmen Maura, som mange husker fra flere af Pedro Almodóvars tidlige film, ikke mindst hovedrollen som Pepa i "Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud" fra 1988. Hendes karriere strækker sig 42 år tilbage og gæsteoptrædener i franske film som André Techinés "Elsk mig" ("Alice et Martin") og en hovedrolle i Roger Planchons "Louis, barnekongen" har også bragt hende til danske biograflærreder, men det er fortsat hos Almodóvar, at hun når det største publikum, senest i "Volver" fra 2006.

Filmens manuskript er skrevet af Philippe Le Guay i samarbejde med Jérôme Tonnerre, som tidligere har stået bag filmmanuskripterne til flere af franske films største internationale succes'er de seneste årtier: Marcel Pagnol-filmatiseringerne af "Min fars store dag" og "Min mors slot" fra 1990. Han var også involveret i Claude Sautets berømmede "Et hjerte af sten" fra 1992 samt manuskriptforfatter på Patrice Lecontes "Intime betroelser" fra 2004 og samme instruktørs "Min bedste ven" fra 2006. 


 

 

Gå tilbage til listen