Rød

REPREMIERE 8.DECEMBER 2016
Grand, Vester Vov Vov, Øst for Paradis, Biffen Aalborg, Cafebiografen Odense, Biografen Kanten Faxe, Parkteatret Frederikssund, Haslev Bio, Nicolai Bio Kolding, Valby Kino 

Fra 19.12.: Reprise Teatret Holte, 9.1.: Brørup Bio, 12.1.: Bas Bio Brønderslev, 14.1.: Vig Bio, 2.2.: Lønstrup Cafe Bio, 3.2.: Apollon Struer, Ørsted Biograf, 22.2.: Cafe Slotsbio Hillerød, 3.3.: Ringkøbing Biograf, 5.3.: Skibby Kino

  "Rød er den varmeste farve og den varmeste af de tre film"  Politiken

  "Overrumplende og æstetisk bjergtagende... værdig afslutning af en mester"  Filmmagasinet Ekko

  "Ualmindeligt velkomponeret... en god filmoplevelse"  Filmz 

  "Stemningsfyldt og knivskarpt fotograferet... en medrivende og flot fortælling"  Moovy 

  "En dybt tilfredsstillende filmoplevelse"  Cphculture

"Uovertruffen. Rød er måske den af hans film, der holder allerbedst den dag i dag. En ren fornøjelse at give sig hen til"  Kronoper.dk

Den tredje film i Krzysztof Kieslowskis trilogi om frihed, lighed og broderskab symboliseret af de tre farver blå, hvid og rød i det franske flag. "Rød" - broderskab - handler om den unge model Valentine, spillet af Irène Jacob, hvis nabo, en pensioneret dommer spillet af Jean-Louis Trintignant, i smug spionerer på sine omgivelser ved at aflytte folks telefonsamtaler.

Filmen var nomineret til 3 Oscars, Golden Globe og Guldpalmen i Cannes og vandt en Bodil for bedste ikke-amerikanske film.

Første gang et dansk publikum stiftede bekendtskab med Kieslowski (1941-96) var under en polsk filmuge i København i august 1980, hvor hans personlige "Jeg - en filmamatør" blev vist over nogle dage i Grand Teatret i København. Filmen fik siden en mere regulær premiere sidst i december samme år, men blev dog langt fra nogen bemærkelsesværdig succes. Det var tilmed langt fra Kieslowskis første film; han havde efter en hård kamp for at komme ind på den polske filmskole (blev afvist to gange) opnået et vist ry i sit hjemland efter henved en snes kortfilm i perioden 1966-76. Hans første film med spillefilmslængde "Personel" vandt førsteprisen på Mannheim-Heidelberg Int. Filmfestival og efter yderligere at vinde Critics Award og Silver Lion på Polish Film Festival begyndte udlandet også at udvise interesse for det unge talent. "Jeg - en filmamatør" vandt en Golden Lion samt Jerzy Sturh for bedste skuespiller på Polish Film Festival og udlandet fulgte snart efter med to hovedpriser på Moskva Film Festival og siden priser på Chicago og Berlin Int. Film Festival. Kieslowski fulgte de gode takter i to af hans næste film, "Blind kærlighed" fra 1985 og "Blind chance" fra 1987, der også begge fik dansk biografpremiere. Det skelsættende år blev dog 1988, hvor to film med titlerne "En lille film om kunsten at dræbe" og "En kærlighedshistorie" fik alle anmeldere - samt publikum -  til at spærre øjnene op. De to film blev i 1989-90 indarbejdet med otte yderligere til den enestående filmserie "Dekalog" i ti dele af hver omtrent en times varighed. Filmene var baseret på hver et af de ti bud og blev en kunstnerisk såvel som publikumsmæssig succes. Filmserien vandt bl.a. en Bodil for bedste europæiske film.
I 1993 følger så den fransk co-producerede "Veronikas to liv", som står foran dansk repremiere i januar 2017. Den film vandt bl.a. fire priser i Cannes og havde Irène Jacob i hovedrollen i parallelhistorien om to identiske kvinder, der lever hvert deres liv i henholdsvis Frankrig og Polen uden at kende til hinandens eksistens. Filmen fører gnidningsløst Kieslowski frem til trilogien om frihed, lighed og broderskab portrætteret i netop "Blå", "Hvid" og "Rød". "Blå" med Juliette Binoche og "Rød" fornemt afsluttende igen med Irène Jacob i den kvindelige hovedrolle overfor Jean-Louis Trintignants gnavne dommer-figur. Efter denne film valgte Kieslowski at trække sig tilbage i en alder af blot 53 år. Bare to år senere, i 1996, var han død, men nåede at få talt ud om sit liv i den eminente "Krzysztof Kieslowski: I'm So-So" af Krzysztof Wierzbicki, der blev udsendt samme år.